Billigt medie center med Raspberry Pi og XBMC – del 2

Så fik jeg tid til at få skrevet på del 2 af mit indlæg omkring brugen af Raspberry Pi som mediecenter.

Efter at have modtaget alle de bestilte dele – med undtagelse af fjernbetjeningen fra del 1 (https://simon-smith.dk/teknik/billigt-medie-center-med-raspberry-pi-og-xbmc-165)- har jeg siddet og leget en hel masse med forskellige systemer og opsætninger på min Raspberry Pi for at få XBMC til at virke som mediecenter.

Som udgangspunkt findes der to (og der kommer hele tiden flere til) distributioner med XBMC. Den ene, OpenELEC, virker til et væld af enheder, og er derfor blevet udviklet på igennem en længere periode. Den anden er Raspbmc, som er et relativt nyt projekt målrettet mod Raspberry Pi.

Jeg har haft begge installeret og har kørt med dem begge i en periode, og af de to finder jeg klart Raspbmc som den bedste af de to! OpenELEC er måske lidt for standartiseret på nogle punkter, og virker derfor ikke 100% flydende. Dertil er der den store ulempe, at man ikke har adgang til apt via SSH hvis man ønsker at lave nogle yderligere installationer og tweaks til sin Rasberry Pi. Jeg forsøgte f.eks. at få CUPS (Common Unix Printing System) til at køre trådløs udskrift med en almindelig USB printer. Dette viste sig ikke at være muligt med OpenELEC grundet manglende adgang til apt via SSH hvorimod der ikke er nogle begrænsninger i Raspbmc. Her har man direkte adgang via SSH som ved en ganske almindelig distribution til Raspberry Pi.

Raspbmc er fantastisk simpelt at få til at køre. Man downloader blot distributionen fra den officielle hjemmeside, installerer dette på sit SD kort og kører den automatiske installer der kommer frem på Raspberry Pi første gang man tænder den (OBS! Hav et keyboard OG et ethernet kabel tilsluttet første gang!). Når installationen er færdig, har man sit XMBC mediecenter klar til brug. Jeg startede med at tilslutte en USB WIFI dongle for at kunne bruge den trådløst, hvilket blot kræver at man installerer tilføjelsen “Network Manager” under programs i menuen. Herunder får man mulighed for at forbinde til et trådløst netværk. Her skal man dog lige sikre sig, at man har en trådløs router der kan håndtere streaming af video. Jeg har en meget billig trådløs router, som på ingen måde kan håndtere denne trafik. Den står derfor meget tit af, og forsøger at køre buffer eller stopper afspilningen ofte. Jeg arbejder i øjeblikket på at få trukket et ethernet kabel for at have en mere stabil forbindelse igennem en switch.

Som medieserver bruger jeg min stationære computer. Her har jeg sat en skjult delemappe op hvori jeg har film og en til serier. Disse tilføjer jeg under “videos” i XBMC, hvorved Raspberry Pi derefter vil scanne efter nyt indhold hver gang man starter denne op. Da jeg slukker min stationære, skal jeg lige sørge for at denne er tændt når jeg forsøger at bruge min Raspberry Pi som mediecenter. Hvis man har en NAS eller anden adgang til videomateriale, så er det blot at angive netværsstien til denne kilde for at få dethele ind i XBMC. Første gang man scanner efter indhold er det en god idé at have en kablet forbindelse med et ethernetkabel, da der skal scannes rigtigt meget indhold igennem og der skal hentes covers, rating og beskrivelser til alle film og serier man har liggende. Efterfølgende går det langt hurtigere med at scanne ved opstart, da der kun skal tjekkes for nyt indhold og derefter downloade eventuel tilhørende ny information.

Alt information gemmes på SD-kortet, men fylder ikke alverden. Jeg har et 8Gb kort siddende i min Raspberry Pi, og der har jeg ingen problemer med at have plads til al information på.

Nu nævnte jeg, at jeg ikke købte fjernbetjeningen fra del 1 af dette indlæg. Dette skyldtes at jeg fandt ud af, at man kan hente en gratis applikation til sin smartphone som via internettet gør det muligt at styre sin Raspberry Pi. Der er en guide til opsætning af brug af denne direkte i applikationen – her skal man stadigvæk bruge et keyboard til at sætte dette op på din Raspberry Pi, men herefter er det muligt at få applikationen til automatisk at finde IP adressen på Raspberry Pi og dermed styre med sin smartphone. Hvis ikke man har sin Rasbperry Pi sat op således at der er direkte adgang fra en ekstern IP, så kræver det naturligvis at smartphonen og raspberry pi kører på det samme netværk, og det kræver også at man er på samme netværk for at kunne scanne efter sin Raspberry Pi. Første gang man indtaster information i applikationen skal man tjekke med informationen i XBMC, men herefter er det muligt for applikationen automatisk at finde IP adressen hvis man har en skiftende IP.

Hvis du har nogen spørgsmål til opsætning af din Raspberry Pi, eller hvis jeg har sprunget lidt for let henover opsætningen heraf, så skal du være velkommen til at skrive en kommentar herunder, så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe. Opsætningen er som sagt ekstremt simpel med auto-installeren fra Raspbmc, og det kræves derfor nærmest kun at man kan installere dette på et SD kort (guide til dette findes også på Rasmbmcs hjemmeside) og derefter sætte strøm til sin Raspberry Pi.

40 Replies to “Billigt medie center med Raspberry Pi og XBMC – del 2”

  1. Kaare

    Hej

    Skal man bruge den strømforsyning alle anbefalernår man er ved at bestille / Har du prøvet net flex over den ?

    Mvh Kaare

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Jeg købte en billig strømforsyning fra http://www.av-cables.dk som kan køre de 1000mA der er nødvendige.

      NetFlix findes endnu ikke til XBMC, men der er garanteret en mulighed for at installere noget andet på Raspberry Pi der gør det muligt at køre NetFlix også.

      Venligst
      Simon

      Svar
  2. Madsen

    “Jeg har et 8Gb kort siddende i min Raspberry Pi, og der har jeg ingen problemer med at have plads til al information på.” – Du behøver slet ikke så stort et kort, da rasbmc formaterer kortet så der kun er omkring 70mb til rådighed.

    Ang strømforsyningen, så kan en alm. iphone/ipad oplader klare jobbet. Selv hvis du overclocker til “fast” i Rasbmc.

    Ville vente med at rode med netflix indtil Android kører ordentligt med hardware acceleration på raspberry pi´en

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Er godt klar over at 8gb er mere end rigeligt, men det var lige et af de billigeste kort jeg kunne finde i superbrugsen den dag jeg købte det ;-)

      Lyder som en god idé at vente med NetFlix – kunne forestille mig at der før eller senere kommer en udvidelse direkte til XBMC så man kan køre NetFlix direkte den vej.

      Svar
  3. Martin

    Fik du nogensinde fjernbetjeningen til at virke.
    Da jeg ikke er den eneste i huset der skulle kunne bruge mediacenteret ville jeg gerne havde en “almindelig” fjernbetjening der virkede.
    – Martin

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Hej Martin,

      Jeg endte med ikke at købe fjernbetjeningen da jeg fandt ud af, at jeg kan styre det med min iPhone. Der findes apps til i hvert fald iOS og Android, så det er i hvert fald en mulighed.

      Jeg har dog kunne læse mig frem til, at XBMC kan håndtere langt de fleste typer USB tilsluttede fjernbetjeninger. Det skulle bare være at sætte den til (når Raspberry Pi er slukket) og starte det op. Med USB mener jeg naturligvis en USB modtager og så en fjernbetjening efter din smag.
      – Simon

      Svar
  4. Ølkongen

    kan du afspille .iso filer.
    Har store problemer med .iso, masser af lyd men ikke billede.
    Bruger openelec

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Jeg har prøvet med .mkv .mp4 og .avi

      Eftersom ISO er et diskbillede (en type arkiv der agerer som en disk) vil jeg umiddelbart gætte på at du nok skal pakke det ud før du kan bruge det. Du kan f.eks. bruge et program som 7-zip (http://www.7-zip.org/) til at pakke dette ud med for at se hvilke filer der gemmer sig.

      Svar
  5. Anto

    Hej Simon tak for gode indlag om de spændene muligheder med mediacentar, jeg har selv støt med problem at XBMC vil ikke kører ISO filer da mine film er næste alle i iso filer, hvad kan jeg gør? Kan hjælpe eller nogenlunde prøve at guide mod en løsning på denne problem? Vh Anto

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Som jeg har svaret på en anden kommentar tidligere, så har jeg kun selv prøve med .mkv .mp4 og .avi. Mit svar på det andet indlæg:

      Eftersom ISO er et diskbillede (en type arkiv der agerer som en disk) vil jeg umiddelbart gætte på at du nok skal pakke det ud før du kan bruge det. Du kan f.eks. bruge et program som 7-zip (http://www.7-zip.org/) til at pakke dette ud med for at se hvilke filer der gemmer sig.

      Svar
  6. Lawec

    Hejsa, jeg skal selv til at fedte lidt rundt med at købe en Raspberry Pi og bygge den om til et mediecenter.
    Hakker den eller noget under afspilningen af film i 1080p, eller kører det bare derud af?

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Jeg har ikke selv nogle problemer med at spille film – heller ikke i fuld HD. Jeg har et netværkskabel i min Raspberry Pi for at sikre mig at forbindelsen holder ordentligt, men det handler lige så meget om, at min trådløse router er noget værre møg.

      Svar
  7. gert

    Hej – den fjernbetjening du linker til i guiden, der står den er designet til Windows 2000/XP/MCE/VISTA.
    har det nogen betydning for at det kommer til at køre på pi´en?

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Hej Gert,

      Jeg endte med slet ikke at købe denne fjernbetjening, da det viste sig, at jeg kunne få en App til min iPhone der kunne bruges som fjernbetjening. Umiddelbart understøtter XBMC på Raspberry Pi brug af en ekstern fjernbetjening (USB Modtager), så systemet burde ikke have noget at sige. Det kan selvfølgeligt være at det kan skabe lidt problemer vedr. driver til den infrarøde modtager (USB modtageren) på Raspberry Pi.

      Svar
  8. Glenn

    ISO + IMG filer kører fint. Du skal dog tilkøbe MPEG2 codec til ca. 20 kr. ellers får ikke noget billede, den vil da kun afspille lyden.

    Svar
  9. Hansen

    Har du den til at være konstant tændt eller slukker du den? Hvad købte du for en strømforsyning har du et link?

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Jeg havde den til at køre konstant. De gange jeg pillede strømmen fra begyndte jeg at have problemer med at starte den igen. Jeg kan ikke huske præcis hvilken strømforsyning jeg købte, men det var bare en billig USB adapter fra http://www.av-cables.dk og så et MicroUSB til USB kabel.

      Svar
  10. jack

    Man kan ikke køre netflix uden support for silverlight, dvs chromeos, macosx, windows. De er ved at skifte til html5. Indtil da må I c3Bpc2UgbG9ydC4= eller FÅ CHROMEOS TIL AT KØRE PÅ PI. Hehe.

    kh jack

    Svar
  11. jack

    Pi skal have 1200mAh dc. Sæt “/sbin/ifconfig if0 hw ether 01:02:ad:ed:ef:be” i bunden af /etc/rc.local for at klone mac. Til waoo.

    Svar
  12. Henrik Richard Jacobsen

    Hej Simon
    Jeg påtænker at købe Raspery PI og sætte den op, så den kan køre mod min NAS (Synology). Ved du om man skal lægge mediefiler (jpg og mp3 filer) et specielt sted på NAS’enheden eller kan den selv finde filerne der hvor de ligger nu (almindeligt sti/mappe struktur)?

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Hej Henrik,
      Nu er det ved at være noget tid siden jeg har arbejdet med Synology DSM, men jeg ved at du kan lave en speciel medie-server via manageren. Det burde vist give lettere adgang til indeksering af musik, film og billeder.
      Det burde under ingen omstændigheder være et problem, da Raspberry Pi blot skal have at vide hvor den skal lede efter filerne henne på netværket, hvorefter du er kørende.

      Svar
  13. Kim

    Hejsa,

    kan du så se full HD via denne simple lille boks? Og har du også prøvet dig frem med Netflix? Jeg synes at have læst man kan downloade et add on til dette – spiller det? Jeg er liiige ved at klikke på KØB knappen nu nemlig, hehe

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      I princippet burde du kunne, og specielt med rev. 2 som har mere ram end den jeg selv sidder med. Den gang jeg rodede med det var det ikke muligt med Netflix, men som jeg vist tidligere har skrevet i en kommentar, så kommer det helt an på udbudet af 3. parts tjenester fra XBMC. Når det er tilgængeligt i XBMC kan du også bruge det på Raspberry Pi.

      Min Pi er lige nu ved at blive indbygget i et andet projekt, som også vil komme her på siden i løbet af en måneds tid, så det er ved at være noget tid siden jeg sidst har roddet med min som mediecenter.

      Svar
  14. Kim

    Hov og et sidste spørgsmål, hvordan med tilgang til shares på Windows Server 2012? Min nuværende popcorn hour kan nemlig ikke, pga noget med SMB versionen tror jeg :-(

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Jeg ved ikke hvordan det er med SMB versioner, men så vidt jeg ved burde det ikke være et problem. Jeg tilgik filerne på min stationære computer med Windows 7 via SAMBA på Raspberry Pi uden problemer. Jeg ved ikke som meget om netop Windows Server, men prøv at google lidt rundt og se hvad du kan finde. Alternativt kan du jo sætte din Raspberry Pi op med en ekstern harddisk til at fungere som medieserver, hvis det var noget? ;-)

      Svar
  15. Kim

    Jeg har bestilt Raspberry’en nu, så jeg kommer nok til at teste en del i weekenden med det – kunne ikke umiddelbart finde svar på nettet til mine spørgsmål, så er der jo kun ET at gøre :-)

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Hej Johan,

      Jeg ved ikke endnu om dette er muligt. Flere andre har tidligere kommenteret og spurgt om dette her på siden, og jeg må bede svar skyldig. Da jeg sidst rodede med det var det ikke muligt, men garanteret noget der kommer på et tidspunkt. Du kan blot undersøge om XBMC understøtter Netflix for at finde ud af om det er muligt eller ej.

      Svar
  16. Mogens

    Hej.
    Jeg kommer til at have 3 tv i mit hus i forskellige værelser. Alle 3 kan sættes til nærværs via trådløs eller tråd. Jeg kunne godt tænke mig en multimedia sever som kan fungere med mine tv. De 3 tv bliver med dlna. Vil jeg kunne bruge en pi med en ekstern harddisk med xbmc og alle mine film og billeder på. Bruge iphone eller tv’s fjernbetjen til at finde mine film frem.
    Hilsen fra pøblen -;)

    Svar
    • Simon Smith Forfatter

      Hej Mogens,

      Du kan sagtens bruge en Raspberry Pi med en ekstern harddisk, men til medieserver vil jeg enten anbefale dig at køre en seperat Raspberry Pi med PLEX (fungerer også med XBMC) eller at købe en NAS som kan have alle dine film og musik på.

      Svar
  17. Palle

    “Network Manager” er ikke nødvendig med pi b+, hvor netværk opsætning er integreret.
    Jeg kører med en +2000 mA strømforsyning for god stabilitet.
    Ingen problemer med fuld HD. Jeg satte raspberryen op på et HD ready med HDMI og derefter på et Full HD som bliver genkendt via HDMI kablet.

    Svar
  18. Jakob Kofod

    Go’ guide!
    Hvis du vil spare endnu mere strøm, så sæt en Raspberry Pi op som medie server på dit hjemmenetværk.
    Har skrevet en lille guide til hvordan det gøres :) Glædelig jul.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*