Så gik endnu en uge her i New Zealand. Alt er stadig meget nyt for mig, selvom jeg er begyndt at vende mig til meget af det. Jeg er begyndt at få en del venner i skolen, og også en del udenfor, da jeg er startet i et motionscenter. Kan ikke huske om jeg fortalte det i det sidste indlæg, men jeg er blevet medlem af et motionscenter her nede, hvor jeg er hver dag med min værtsbror, Jason. Jeg er ikke begyndt på andet sport endnu, da jeg kun har omkring 47 skoledage tilbage før min sommerferie, og sessonnen for de fleste sportsgrene er næsten slut. Jason sagde at jeg ville være god til at spille Rugby, og jeg har en god chance for at komme på førsteholdet næste år, så det er jeg meget spændt på at se.
Jeg er jo flyttet ind hos min nye familie her nede, og har været der lidt over en uge nu, og kan fortælle at de er rigtigt søde. Familien består af moderen Leilani, faderen Dave, 2 døtre, Sinai og Litea som er lige omkring 10 og 12 og så deres søn Jason på 16. Det er en ret travl familie. Vi starter hver morgen med morgenmad og får lavet madpakker og hvad der ellers skal til for at være klar til at tage afsted kl. 8 (normalt kommer vi ikke afsted før 8.20-8.30). Og så afsted i skole. Skoledagen for mig er delt op i perioder. Mandag, onsdag og fredag er det delt op så man først har Periode 1, derefter form period (som egentligt bare er for at samle folk, tjekke at alle er der, og uddele ting som student ID osv.) efterfulgt af periode 2. Efter periode 2 er der en pause eller Interval som de kalder det, på 30 minutter. efter det er der en enkelt periode (periode 3) og så en times frokostpause. Efter frokostpausen er der de to sidste perioder (altså 4 og 5). Som I kan se er alle dage lige lange. Den eneste forskel er, at tirsdag og torsdag er der noget der heller Assembly, som i korte træk er at hele eller dele af skolen (fx. kun Year 12, som er mit år) bliver samlet i ca. en halv time for at få noget generel information om hvad der sker på skolen og hvad der skal ske, eller hvis der skal uddelel en generel ros, eller en stor skidebalde til hele skolen eller årgangen (det har jeg prøvet en enkelt gang.) Vi blev samlet, hvorefter der blev startet med at rose os for at rejse os op for voksne i bussen (hvilket der står i skolereglerne at man skal!) og en ordentlig skidebalde til dem der ikke gjorde. Der var en dame der havde sendt en e-mail til skolen og rost den for at have de mest velopdragne elever der rejste sig for de voksne. Den slags ville man nok ikke få af vide i DK, men det er nok fordi vi har skoleuniformen på her nede.
Når jeg er færdig med skolen, går jeg enten hjem, eller til byen, alt efter hvad jeg lige har at skulle have ordnet, fx. bank ting, taletid til telefonen eller et smut forbi netcafeen.
Hjemme er der ikke voldsomt meget af lave. Jeg plejer at sidde og snakke enten med Jason og hans søskende eller hans forældre om lidt af hvert, eller spille Rugby på playstationen mod Jason. Han har sagt at jeg SKAL kunne slå ham inden jeg flytter ud, så jeg er nød til at træne en hel masse.
Omkring kl. 7 hver aften tager jeg i motionscenteret et par timer med Jason.
Det er sådan ca. hvordan min dag er struktureret her i New Zealand, selvfølgeligt med nogle undtagelser ind imellem.
Som nogle af jeg måske har hørt allerede, er jeg blevet ret syg her nede. Jeg har fået mig en slem halsbetændelse, fik jeg konstateret efter en tur ved doktoren i lørdags, hvilket også var en speciel oplevelse. Der skulle udfyldes en hel masse papirer med alt muligt information, hvorefter man venter på at kunne komme ind til lægen. Når man så kommer ind, tiltaler man hele tiden personen “Doctor”, aldrig hverken fornavn eller efternavn, kun “doctor”. Til at starte med trøde jeg kun at det var for sjov, men kunne høre rundt omkring at alle gjorde det.
Efter at lægen havde tjekket mig, og konstateret ret hurtigt at jeg havde feber og en halsbetændelse, fik vi hurtigt et stykke papir, og blev bedt om at gå ind ved siden af for at hente den medicin jeg skulle have. Og her kom endnu en overraskelse. Det er ikke gratis at gå til lægen her nede. der skal betales når man kommer ud, og da jeg skulle ind og hente min medicin (noget antibiotika) skulle der også betales for det.
Anyway, jeg fik min medicin, og har både søndag og mandag taget 8 piller hver dag (4 af disse kæmpe antibiotika kapsler og 4 panodiler) og ligget i sengen hele dagen, var jeg rimeligt klar til skole har tirsdag morgen. Kan stadig godt mærke det lidt i min hals, og hoster også stadig lidt, men det er meget bedre nu. Jeg må bare lære at tage noget mere tøj på her nede. Tror det er fordi jeg kommer fra Danmark (omkring 25 grader den dag jeg forlod DK) og landede her i omrking 5 grader, helt ned omkring 3 grader om natten og ikke mere end 7 om dagen, og for at det ikke skal være løgn, havde vi sne her den anden dag.
Jeg ved ikke hvor meget i har hørt om den storm der har raset i New Zealand den første uge jeg var her, men hørte lige i går at det er den værste de har haft her i 100 år, og samtidig første gang nogen kan huske at det har sneet her, så jeg har været rigtigt uheldig med vejret.
Bortset fra det har jeg det rigtigt rigtigt godt her nede, og er rigtigt glad for at jeg valgte denne rejse frem for en efterskole el. lign. Jeg kan sige med sikkerhed allerede nu, at dette er og bliver en oplevelse for livet.
Så jeg vil lige benytte den sidste linje her til at takke Assens Rotary klub for at sponsorere min rejse her til New Zealand, og mine forældre for at støtte mig hele tiden, både personligt og financielt, og selvfølgeligt alle mine venner for at have støtte mig inden jeg rejste ud og også for at støtte mig imens jeg er her.
Også rigtigt mange tak for alle de kommentarer jeg modtager her på bloggen, og de e-mails jeg modtager fra jer allesammen ind imellem. Det er rigtigt dejligt at høre lidt nyt fra DK ind imellem, og I må meget undskylde hvis jeg ikke svarer med det samme, men jeg har som regel ikke ret lang tid ved en computer ad gangen, og når jeg har, ligger der altid en million e-mail jeg skal have tjekket og besvaret, så det er ikke altid jeg lige når det hele, men skal forsøge at besvare så mange som muligt.
Tusinde tak allesammen!
Jeg glæder mig til at læse nogle flere kommentarer fra jeg allesammen :b
Mange hilsner, knus og kram
\\Simon