Så fik jeg endeligt tid til at skrive et indlæg her igen.. Det er jo ved at være noget tid siden, så jeg vil se om jeg kan huske at fortælle lidt om alt det jeg har lavet..
Tiden her nede går rigtigt rigtigt hurtigt, selvom skoledagene godt kan syntes lidt lange når man sidder til nogle af timerne, men tiden går jo alligevel, og jeg får set en hel masse her nede.. For at starte et sted med opdateringer, har jeg været i kirke for første gang her nede nu. Den familie jeg bor hos er en ret religiøs familie, ikke noget man lægger meget mærke til i hverdagen, men når det bliver søndag er det afsted til kirken HELE familien. Mange fra DK vil nok tænke “stakkels Simon der skal i kirke hver søndag”, men der må jeg nok sige at deres kirke er noget HELT andet. I DK har vi de store hvide kirkebygninger, dekoreret med alt muligt indvendigt, hvorimod her nede er det faktisk bare en firkantet klods inde midt i byen, hvor der bliver holdt “gudstjeneste” hver søndag. Selve “gudstjenesten” foregår også MEGET anderledes end den danske gør. Først kommer man ind, finder sig et sæde et sted (som i øvrigt bare er normale stole) hvorefter et band begynder at spille på en scene. For at det hele ikke bare går op i hat og briller, er det dog religiøse sange der bliver sunget/spillet. Der er 3 storskærme inde i kirken så alle kan se, og alle sangteksterne bliver kastet op på storskærmen så alle kan se og synge med. Og det er ikke som i DK hvor der ikke er mere end 15-20 mennesker i kirke om søndagen, her er der omkring 150 mennesker HVER søndag, så det er noget mere populært end den danske kirke. Når folk har stået og sunget og danset i noget tid, kommer præsten op og begynder at præddike om lidt af hvert, og igen er dette ikke ligesom i DK. Han har for det første bare normalt “mufti-tøj” som vi kalder det her nede, altså normalt tøj på, og så står han og fyrre jokes af ind imellem, og taller stille og roligt om et eller andet religiøst emne. Kirken her er meget mere afslappet end den danske kirke er. Sidste gang jeg var i kirke, gik jeg med Sinai (min søster) over til børne “gudstjenesten” for at se hvordan de gør for at gøre det mere interresant for børnene i kirken. Det foregår ved at de først laver lidt leg i en cirkel, så alle er med, hvorefter dem der står for det deler et stykke papir ud (hvis man ikke lige har medbragt sin bibel) med dagens afsnit. Det bliver så først læst op i fællesskab, hvorefter vi bid for bid gennemgår det, og drager paraleller til hverdagen, så de små lærer en hel masse om bibelen, hvad det egentligt betyder det der står i den osv. Jeg syntes personligt det er en rigtigt godt måde at få flere børn til at gå i kirke, og man burde måske overveje det i Danmark også.
Når den normale kirkegang er slut, er der en lille tillæggende cafe til kirken, hvor man kan gå ud og få en kop kaffe, cacao, te eller hvad det skulle være, imens alle ellers bare snakker med hinanden.
En anden ting jeg oplevede i sammenhæng med kirken var noget de kalder youth (ungdom), som er fredag aften, hvor unge mennesker fra omkring 13-17/18 år mødes og spiller spil/leger lege sammen det første stykke tid, og til sidst kan man så lave hvad man har lyst til. Spille playstation, bordtennis, rugby (rimeligt roligt, da det er indendørs), basket eller hvad man nu har lyst til, så man igen får nogle flere unge mennesker ind i sammenhæng med kirken.
Bordbøn har vi også i huset, og det er ikke noget formelt som man ser på Amerikanske film, det er bare stille og roligt lige sige noget i retningen af: “tak, gud, for at du giver os mad” eller noget i den stil. Det er ikke noget langt. Efter denne lille bordbøn, synger vi en kort sang, som oversat ville være noget i retningen af:
“Tak herre for at du giver os mad
tak herre for at du giver os mad
tak herre for at du giver os mad
lige her hvor vi er
tak Jesus, lovpris herren
tak Jesus, lovpris herren
tak Jesus, lovpris herren
lige her hvor vi er.” og det er ikke noget med at vente til sangen/bønnen er færdig, man spiser bare.
Det var en ordentligt portion jeg fik skrevet omkring religionen her nede.
Jeg har også lavet en hel masse. Det går bedre og bedre hver dag med at få flere venner her nede på skolen, og jeg kommer i kontakt med flere og flere. Weekenderne kan godt være lidt lange hvis man ikke lige har noget at lave, men normalt går mig, Jason og pigerne bare udenfor og spiller noget Rugby på plænen. Jeg er jo heldig at have ham som træner, så jeg er klar til at spille for skoleholdet efter sommerferien her nede. sommerferien er jo noget andet det er anderledes her nede, og deres fridage i det hele taget. Rundt regnet har de næsten 4 månedes fridage på et år, så det er noget mere end vi er vand til. Jeg har sommerferie fra omrking d. 17 november til 7 februar, og udover det har de 1-2 ugers ferie imellem hvert “term” i skoleåt, dvs, 4 gange 1-2 ugers fridage + helligdage osv. så det er en hel del ferie.
En anden ting ved skolen jeg har oplevet er meget forskælligt og er generelt for alle skolerne her nede er sport. De har ikke sportsklubber som vi har i Danmark, hvor man er medlem af en lokal boldklub og så spiller for den klub. Her er det skole mod skole. Alle sportshold er på skolerne, rugby, fodbold, hockey, cricket alle, golf, mountainbiking, racercykling, svømning, amerikans fodbold, cross country (har stadig ikke fundet ud af hvad det er) og mange flere, og så spiller man ellers imod de andre skoler omkring. For rugby bliver der i slutningen af året trukket top 4 ud fra nordøen og top 4 fra sydøen som kæmper om komme på den nationale top 4 som så skal ud af landet og spille om at bliver U16 skole verdenmestre. Så sport er en kæmpe ting her nede, stor set uanset hvad det er.
Næste weekend skal jeg til noget get-together med de andre udvekslingsstudenter her i området, og lave noget sammen med dem hele weekenden, hvilket nok skal blive rigtigt sjovt.
Med hensyn til billeder her nede fra, regner jeg med jævnligt at lægge billeder ud på denne side: www.rosmi.dk/album hvor I kan se billederne som slideshows. Jeg har ikke noget bestemt interval for hvornår jeg lægger billeder ud, så kig forbi en gang imellem.
Med hensyn til jer der gerne vil sende pakker/breve ned til mig, kan i sende mig en e-mail eller lægge en kommertar med jeres e-mail (hvis I ikke lige har min e-mail adresse) og så skal jeg nok sende adressen.
Jeg må nok indrømme at jeg er begyndt at savne familie og venner der hjemme en hel del. Det er ikke rigtigt gået op for mig at jeg faktisk allerede har været her i næsten 5 uger allerede.
Jeg håber at i lige vil lægge en kommentar her på siden (det er altid så dejligt med lidt læsning fra jer der hjemme)
Mange kiwi-hilsner
\\Simon