Så fik jeg endeligt tid til et nyt indlæg igen..
Jeg er lige kommet hjem fra en måneds sommerferie, og har nu endeligt fået tid til at skrive et indlæg igen.
Julen er nu overstået, og det var, selvom familien var savnet, en rigtigt god jul!
Det er helt utroligt hvor forskelligt folk fejrer jul rundt om i verdenen. Det hele foregik her d. 25. december. D. 24. december her var en ganske almindeligt dag, og vil sige at det virker rigtigt underligt at sidde juleaften og se fjernsyn efter at have spist spaghetti og kødsovs. D. 25 december er til gendgæld en kæmpe dag. Det starter tidligt om morgenen med at hele familien står op og pakker gaver ud. Det tager ikke meget mere end en times tid, hvorefter der ellers bliver lavet morgenmad, æg og bacon, på grillen. Eftersom det er sommer her nede, var vejret helt fantastisk. Vågnede op til blå himmel og strålende sol. Efter vi havde spist morgenmad, havde vi et par timer til at komme i bad og gøre klar til at tage til en stor familien fest. Det var hele familien sammen her nede, grilmad til middag og folk der hænger ud i solen, snakker og hygger sig.. Vi, børnene, badede i en swimmingpool og legede med vand hele dagen, så det var ikke specielt juleagtigt, det var mere som en sommer grilfest.
Efter julen havde vi lige et par dage til at synke maden og gøre klar til at tage nord på på sommerferie. D. 31 december tog vi afsted op til Lake Taupo, som er et par hundrede kilometer nordpå, hvor vi endte med at være frem til d. 24 januar.
Nytårsaften var også lidt af et chock i forhold til Danmark. Her sker intet over hovedet – ikke engang nedtælling til det nye år. Intet fyrværkerri fordi der er ildforbud over det hele. Igen – det hele foregår om sommeren, så her er ret tørt.
Efter nytårsaften begyndte folk ellers at sænke farten og indstille sig på ferie. Så vi har nu slappet af i 25 dage, og har stort set ikke lavet noget som helst over hovedet.
Vi bøde i familiens lille hus (de andre børn/unge og jeg var i telt) med 30 sekunders gang til vandet. Eftersom det er en smeltevandssø var vandet ikke voldsomt varmt de første par gange vi hoppede i, men efter 20 dage vender man sig til det, og vandet viste sig faktisk at være 20,5 grader varmt! Vi havde flere dage hvor lufttemperaturen rundede 30 grader, så det er ikke ligefrem koldt – og dog. Om natten kom temperaturen normalt ned omkring 10-15 grader, fordi søen ligger i 400 meters højde, bliver der forholdsvist køligt om aftenen og natten.
Vi havde en enkelt weekend hvor vi var lidt længere nede syd på til min værtsfars mors 80 års fødselsdag, hvilket ikke var noget stort hurra fra min side. Det var første gang den gren af familien havde været sammen allesammen i næsten 10 år.
Da vi var tilbage ved søen igen, blev tempøt igen sat ned, bl.a. fordi temperaturen steg. Vi havde et par dage med 34 grader, hvor det bare ikke er til at holde ud at lave noget som helst. Og en ting man i hvert fald skulle passe på med, var solen. Der er et stort hul i ozon laget her nede, og hvis man derfor så meget som tænker på at gå ud i solen, skal man have et nyt lag solcreme på. Man vender sig til det, men det er alligevel lidt irriterende at skulle smøre sig ind hele tiden.
Selvom vandet var lidt køligt, er det virkeligt klart vand! Det er smeltevand fra omkringliggende bjerge, så det er ikke voldsomt varmt, men det er rent mineralvand.. hvis man svømmede lidt ud og dykkede til bunden, kunne man rent faktisk drikke vandet, uden at risikere at blive syg! Vandet var så klart at man i 8 meters dybde stadig kunne se bunden.
d. 21 januar kom nogle af familiens venner op med en båd, så der var mulighed for at stå på vandski og prøve biscuiting. Desværre for mig var vandskiende ikke store nok, så jeg måtte noget med biscuitting. Hvis folk ikke skulle vide hvad biscuitting er, er det kort fortalt en gummiring i en snor efter båden. Det er rigtigt sjovt, men gør en anelse ondt i armene dagen efter…
Den samme dag båden kom op, kørte min værtsfar mig til Taupo (byen på den anden side af søen) for at jeg kunne prøve bungyjump – igen! Der er ikke voldsomt meget at fortælle om bungy denne gang, eftersom det jo er anden gang, og følelsen er det samme. Bortset fra at denne var 4 meter højere. Jeg har lagt en video ud her:
En anden ting jeg fik prøvet var parasailing, hvilket er at hænge i en faldskærm efter en båd – og vil sige at det rent faktisk er bedre end bungy. Bungy tager ikke andet end 15 sekunder, hvor dette var 15 minutter i 400 meters højde med en fantastisk udsigt! Jeg har også lagt en video ud af det:
De sidste par dage ved søen gik stille og roligt med at bade og være på vandet stort set hele dagen.
Det er godt nok ikke kun været afslapning hele tiden. Jeg er endeligt kommet i gang med at løbe. Selvom det ikke er meget ad gangen, er jeg stadig kommet igang. Jeg havde fået fat i nogle løbesko for længe siden, men det var ikke før nu jeg rigtigt er kommet i gang. Og det gør det ikke ligefrem lettere at man render rundt i 400 meters højde og der er bakker der bragte os op i 450-500 meters højde, så det var ikke ligefrem en let start. Er også kommet lidt igang her hjemme, hvilket heller ikke er let. Den sidste kilometer er næsten 10% stigning som går fra 0 meter til 115 meters højde over havet.
I løbet af sommeren har jeg også haft lidt hjemve – og kunne jo nok ikke have regnet med at kunne være afsted i et helt år uden at det ville komme på et eller andet tidspunkt. Så jeg har haft et par hårde dage. Det er også lige gået op for mig at jeg rent faktisk har været her nede i 6 måneder.. om man så skal sige endeligt eller allerede er lige spørgsmålet. På den ene side er tiden fløjet afsted, men når man har været på sommerferie i næsten 3 måneder, bliver tiden lidt lang, og man har en helt del tid til at tænke over tingene, og det er nok der det rigtigt gik op for mig at jeg rent faktisk ikke har set familie og venner i 6 måneder :O !! På den anden side er der kun omkring 5 måneder tilbage, hvilket et eller andet sted også er lidt trist når man rigtigt trives her nede. Er sikker på at det hele nok skal blive bedre når jeg kommer tilbage i skole igen næste mandag. (mandag d. 2 februar) og så er det jo også snart min fødselsdag, så har da det et se frem til
Igen, til slut, undskylder jeg at der har været problemer med min hjemmeside. Eller det burde nok ikke være mig der undskylder, men firmæt der gik konkurs!!
Men jeg skulle være sikret for nu –håber jeg.
Jeg håber alle der hjemme har det godt, og håber at I alle lige vil smide en lille kommentar.
Mange varme sommer-kiwi-hilsner
\\Simon