Tid til en opdatering

Så var der endeligt tid til et indlæg igen..

Det er ved at være et godt stykke tid siden at jeg sidst har fået skrevet på bloggen, men har haft meget travlt med det ene og det andet, og derfor også en hel masse at fortælle om.

For at starte et sted, er jeg tilbage i skole igen. Efter en rigtigt rigtigt lang sommerferie, er det nu meget godt at komme igang igen. Har også fået mig en sommer uniform, som kan ses på billedet her:

I skolen i år har jeg skiftet mine fag en lille smule, så nu har jeg:

ESOL (English for Speakers of Other Languages)
Tourism
Computer studies
Computer science
Matematik

Har fået nye lærere i alle fag, og klarer mig meget bedre i år end sidste år, eftersom jeg har været der fra begyndelsen denne gang.
Jeg er i øjeblikket den bedste i min matematik klasse, og har lige bestået min første test i computer science, så det går ret godt.

Uden for skolen har jeg også haft en hel del at se til.

Først og fremmest er jeg flyttet igen, og bor nu downtown Wellington, ved præsidenten fra min Rotary klub. Hun bor i en lejlighed for sig selv, så her er lidt stille, men bortset fra det, er det rigtigt godt at bo her. Jeg har 15-20 minutters gang til skolen (10-15 hjem igen, eftersom alt af en eller anden grund bare går langsommere om morgenen) Og jeg har bogstaveligt talt 1 minut til hovedgaden her i wellington, så kunne ikke bo mere centralt. Jeg skal godt nok kun være her i to måneder, hvorefter jeg skal lidt uden for byen igen, og har nu været her i en måneds tid, så har lige godt en måned igen.

Udover det har jeg været til den årlige Rotary district conference, som er en stor konference oppe i Napier (et par timer nordpå herfra) som var meget sjovt. Der var en hel del formale taler osv. vi skulle igennem, og jeg skulle også selv holde en 2 minutters tale, hvilket gik rigtigt godt, men bortset fra alle talerne var det nu meget sjovt. Den ene aften var der en stort fest med udklædning. Dette års tema var fransk, så vi var alle klædt ud som franskmænd – nogle lignede mere end andre. Min Rotary klub var klædt ud som franske kokke (mændende) og franske tjenere (kvinderne). Har et billede herunder af min Rotary klub klædt ud lige inden vi skulle afsted til festen:

Den følgende weekend var jeg ude og vandre med en der hedder Peter Harvey, som er en af de ansvarlige for udvekslingsstudenterne her i distriktet, og to af de andre studenter; Xavier fra Frankrig og Jakob fra Sverige. Vi fik fri fra skole om fredagen, hvor vi tog op nord på til et område der hedder Wairapa for at vandre i et parkområde der hedder Tararua. Det var ikke mere end 3 timers gang om fredagen, men det meste af vejen var op ad bakke, så det var ikke ligefrem let arbejde. Vi startede i omrking 400m højde og endte oppe i omkring 800m så det var noget af en stigning. Her er et par billeder fra den første dag:

Det sidste billede er den hytte vi overnattede I, som var rigtigt god, og vi sov rimeligt godt, indtil en gruppe universitetsstudenter dumpede ind omkring kl. 11.30 og var lidt højrøstede i en times tid, hvorefter der kom ro over flokken.
Næste morgen var det så vores tur. Vi var oppe kl. 6.30 for at få morgenmad, pakke og gøre klar, inden vi skulle videre.
Det største chock kom nok da vi opdagede, at vi rent faktisk skulle gå I den flod man kan se på billedet ovenfor. Og det var ikke noget med bare tæer eller noget, det var bare at gå igennem med støvler og det hele, så det var ret tungt resten af dagen.
Vores første mål den dag var at finde en forsvunden sø, som egentligt ikke er forsvunden, men der er ingen afmærket sti dertil, og der er noget i retningen af 10% af alle dem der er i området der nogensinde finder den, eller prøver at finde den – og når der i forvejen ikke er ret mange omkring, er det ikke ret mange mennesker (!)
Og vi fandt den. Efter noget i retningen af en times tid i floden, og lidt brug af kompas, lykkedes det os at finde søen, og det var hele turen værd! Meget smuk natur har jeg set hernede, men det her er helt sikkert i toppen af hvad jeg har set! Det var helt fantastisk, totalt stille spejlblank vand, og buskadset omkring os totalt urørt! Jeg har forsøgt at tage nogle billeder, men det er svært at vise hvor smukt det egentligt var der:

Og ikke nok med det, efter vi havde stået der i 5 minutter og beundret dette fantastiske syn, kom der en gigantisk ål svømmende. Først og fremmest er det nok første gang jeg har set en levende ål i naturen, men dette var ikke bare en ål. Vi skyde på at den har haft en diameter på omkring 5-10 centimeter og været omkring en meter lang – uden at overdrive. Har desværre ikke lige fået et billede, eftersom vi var ved at pakke kamerarne væk da den kom svømmende, men fantastisk var det i hvert fald.
Efter at have været ved søen lidt tid, fortsatte vi vores tur, igen igennem et totalt urørt stykke natur. Og nogle steder var det nærmest ekstremt at se hvad der sker når planterne får lov at være i fred:

Resten af dagen gik ellers med at bestige en klippevæg for at komme til vores destination, og det var virkeligt klatring hele vejen op. Den sti der har været der tidligere var blevet vasket væk under et ordentligt regnskyld, så vi måtte klatre igennem krat og buskads for at komme til tops, og det viste sig til slut at vi havde klatret omkring 200 meter, så vi nu befandt os i omkring 900m højde.

Har et par billeder af udsigten fra toppen her:

For lige at springe lidt videre, kan jeg jo så fortælle at den følgende weekend ikke var mindre travl.

Var oppe kl. 6 lørdag morgen for at tage på fisketur med IFCR (Fellowship of Cricket-loving Rotarians). Afsted ud i Cook Straight kl. 7 – og for dem der ikke skulle vide det, er Cook Straight et af de mest voldsomme stykke vand i New Zealand, og det er imellem nordøen og sydøen. vi var heldige den morgen at det ikke var mere end 5-10 meter høje bølger, hvilket i den grad var mere end nok for mig. Selvom jeg havde taget 2 søsyge piller (hvilket er det absolutte maks for den type pille jeg tog) var jeg stadig søsyg. Jeg var dog ikke den eneste.
Men bortset fra søsygen, var det en rigtigt god tur. Lige så snart man får en fiskestang i hånden, går det også bedre med søsygen, og jeg fangede da også noget – to fisk endda. Den første var dog ikke meget værd, eftersom der er orm i den type fisk hernede, men den kunne da bruges som madding, og var nok grundlag for min anden fisk jeg fangede, hvilket denne gang var en ordentlig fisk man rent faktisk kunne bruge til noget:

Den anden jeg fangede var omkring 15kg, og er ikke helt sikker på med den første. Og 15 lyder måske ikke af meget, men når man skal trække den op fra 300m dybde, tager det tid. Og det er ikke let arbejde.
Vi var 21 på båden og alle fik omkring 15kg hver, så det siger lidt om hvor meget fisk der rent faktisk blev fanget den dag. Mener de sagde det var omkring 35 fisk , hvor 31 var spiselige.

Så er vi vist ved at være nået op til den weekend vi lige har overstået. Og det er nok den hårdeste af dem alle.
Fredag eftermiddag fik jeg pakket mine ting og hoppede på et tog lidt ud af byen (ikke lang fra hvor jeg bøde fra november til marts) for at overnatte. For om lørdagen skulle vi til Relay for Life. For meget kort at forklare hvad det er, er det kræftens bekæmpelse der holder et 20 timers løb – “Løb for livet” – som er et stort velgørenhedsløb. Jeg løb for et hold kaldet “Rotary Dawnbreakers”. På holdet var en af de hovedansvarlige for udvekslingsstudenterne, 5 studenter; Anne(Tyskland), Julia(Brasilien), Marcos(Vores nyeste student fra Argentina), Xavier fra Frankrig og jeg selv.

Udover os var der en god flok Rotaryanere – en af dem fra regeringen, så vores hold endte med at være ret populært. Et par uger før løbet startede alle holdmedlemmer at samle ind til kræftens bekæmpelse – målet for hvert enkelt medlem af vores hold var $200 hvilket svarer til omkring 600kr. Jeg har stadig ikke fået det endelige tal på hvor meget jeg fik samlet, men det var vist omkring $350 altså omkring 1000kr hvilket er meget godt. Holdets mål var $3400 og det anslåede indsamlet (anslået eftersom de fleste stadig mangler at indlevere en god portion) er $5000 hvilket er rigtigt godt.. Vores hold havde i løbet af de 20 timer løbet/gået 220 runder (400m for en runde) hvor jeg personligt løb omkring 25 og gik 18 så 43 runder for mig hvilket jeg er godt tilfreds med. Specielt eftersom jeg til slut havde holdt mig vågen i 31 timer, og må nok indrømme at da alarmen startede kl. 7.30 her til morgen, var det ikke lige skole der lød specielt tiltrækkende i mine øre!!

Anyways, det var lige en god opdatering på hvad jeg har lavet de sidste par måneders tid, og håber jeg kan komme til at få skrevet lidt oftere igen. Har hørt at en del har spurgt efter indlæg, men det er jo lige med at få tid til det.

Får ikke mindre travlt de næste par weekender med velgørenheds arbejde, kano tur og nordøsturen der snart er lige på trapperne også.

Jeg håber alle derhjemme her det godt, og håber I lige vil tage jeg tid til at smide en kort kommentar – det gør mig så glad.

Savner jer alle

Mange – stadig rimeligt varme, selvom vinteren er på vej – kiwi-hilsner
\\Simon