Så skulle der flyttes – og endeligt vil jeg nok sige.
Må indrømme at jeg var ved at være godt træt af den anden familie. Kulturforskællen kom lige pludseligt lidt tæt på og folk begyndte at “låne” af mit tøj som det passede dem, uden at spørge først, så da jeg for en uges tid siden skulle pakke min kuffert og gøre klar til at flytte havde jeg 2 par underbukser, 5 par strømper en t-shirt og et par jeans der manglede. Jeg har snakket med en del omkring det her nede, og de siger at det er en del af deres kultur at “hvad er dit, er mit” så de har bare “lånt” hvad det lige passede dem.
Nå.. Sket er sket, og jeg er kommet videre, denne gang til en mere “normal” familie som man ville kende det fra Danmark. Og jeg kunne ikke være mere glad for denne familie! De er rigtigt søde allesammen, selvom børnene stadig er lidt generte – hvilket vel er forståeligt nok når der pludseligt kommer en stor fremmed “viking” ind i huset. Men de har nu taget det meget pænt. Man kan jo ikke forvænte at alle bare snakker løs fra dag et, og jeg har som sagt kun været der i en uges tid nu, så det kommer nok lige så stille hen ad vejen. Jeg snakkede med min værtsmor, Jenny, som sagde at børnene normalt ikke er så generte, men at det nok skulle komme. Jeg har i denne familie en værtsmor, Jenny, værtsfar, Phil, lillebror William på 11, lillesøster Ruby på 13 og endnu en lillesøster på 14 snart 15, hunden Poppy, kattene Dexter og Dee Dee, en kanin og et marsvin jeg ikke lige kan huske navne på. Så det er en ret stor familie jeg er kommet ind i her. De har allesammen en god sans for humor og er for det meste i godt humør (lige med undtagelse af morgenen, men det skal jeg vist ikke snakke for højt om)
I hvert fald er det en rigtigt dejligt familie jeg er kommet ind i, og de er allesammen rigtigt glade for at have mig der, så alt vel :)
Jeg har ikke haft voldsomt meget at se til på det sidste, udover at flytte selvfølgeligt, og så jeg været på en Marae weekend. En Marae er en “koloni” hvor nogle af Maori folkene bor (de oprindelige “New Zealændere) hvor vi først skulle igennem en velkomst ceremoni før vi kunne bevæge os in på deres Marae. Efter vores meget specielle velkomst med sang, snak og en “Haka” blev vi ellers præsenteret for Maræ’en – denne gang på engelsk. Vi fik fortalt lidt om hvordan det hele hænger sammen og fik derefter smidt vores bagage ind i vores soverum. Soverummet var alle i et rum, hvilket vil sige omkring 30-40 studenter og voksne i ET soverum – Det er ikke let at falde i søvn sådan et sted!
Efter en kort præsentation kom vi ellers i gang med forskællige aktiviteter. Vi skulle først og fremmest lære deres Haka. En haka er en slags krigsdans der er tradition for at lave før to Maræ stammer kæmper imod hinanden, altså inden en krig. I dag er det brugt ved stort set hvilken som helst begivenhed. Den mest kendte er nok ved rugby kampe. Der er tradition for hver eneste gang All Blacks (New Zealands rugby hold) skal spille, skal de lave deres haka først. Det bliver også brugt ved bryllupper, fødselsdage, selv begravelser. Næste onsdag er det sidste skoledag er for år 13 studenterne, og vi har derfor besluttet at hele skolen skal lave en haka for dem imens de forlader den sidste assembly vi har. Så en haka er mange ting og kan bruges i rigtigt mange sammenhæng. Vi lærte det mest for at få et indblik i kulturen, men også fordi vi indbound studenter skal lave den til den årlige rotary forsamling til marts, så det skal nok blive sjovt.
Det sjoveste, for mig, var at jeg rent faktisk skulle lede Hakæn denne weekend. Mit job var at få alle på plads og starte råberriet for at få alle op og køre og rigtigt klar til at give alt hvad stemmerne kunne holde til i Hakæn. Jeg havde 3 linier jeg skulle sige for at få alle på plads:
Taringa whakarongo – direkte oversat, øre lyt, altså lyt efter
Kia rite – Alle klar. Jeg skulle råbe dette et par gange for virkeligt at få alle op og køre og derefter
Kia mau – hvilket er noget i retning af “here we go” eller “start” dvs. alle gik lidt ned i knæ og rabte næsten så højt de kunne “HI!” Derefter skulle jeg starte selve hakæn som gik sådan her:
Ka mate, ka mate
ka ora, ka ora
ka mate, ka mate
ka ora, ka ora
Tenei te tangata puhuruhuru
nana i tiki mai whakawhiti te ra
hupane, hupane
hupane, kaupane
whiti te ra
HI!!!!! – hvor det sidste “HI” skulle råbes højere end det første..
Jeg har en video imens vi øver os, men er i skole nu så den kommer på senere, muligvis næste indlæg.
I hvert fald var det noget af en oplevelse!
Efter vi havde øvet vores haka noget tid, skulle vi ud og hjælpe til med maden, og igen foregik dette meget specielt.
I maori kulturen har man noget der hedder en Hangi, som er hvad vi bedre kender som jordsteg, bortset fra at det er HELE måltidet der blevet lavet under jorden. Igen har jeg nogle billeder, men ikke adgang til dem her..
Man laver et stort hul i jorden og bygger et bål oven på, hvor man ind imellem træet lægger en masse sten og jernstykker der virkeligt kan blive varmet op. Når bålet så brænder, knækker bålet sammen, og stenene og jernstykkerne falder ned i hullet. Maden bliver så puttet i nogle kurve og dækket med nogle store sække, så der ikke kommer jord i maden. Derefter skal det så ligge i jorden for lige omkring 4 timer før det var færdigt. Uden om bål pladsen var der et hegn, og det sjove, eller mærkelige her var at piger/kvinder ikke var tilladt inden for dette hegn når maden blev lavet. Det er ret kraftigt opdelt i denne kultur hvem der er tilladt hvad. Kvinderne har “magten” indendørs og mændene udenfor.
Da det var spisetid var smagen lidt speciel. Der er ikke meget smag i kødet og karftofler, græskar og søde kartofler meget røget i smagen. Så det er ikke noget jeg ville spise hver evig eneste dag, men det er da en oplevelse alligevel.
Næste morgen var det tid til at vise vores haka for forældre og nogle af de Rotary folk der var ankommet for at afhente studenter og uddele uniformer til outbound studenterne, og selvom min stemme var helt smadret fra at have råbt helt sindsygt rigtigt rigtigt mange gange dagen før, var det da en success alligevel. Som de sagde, det er er ære for dem at vi virkeligt giver alt hvad vi har, da det er en så stort del af deres kultur. Så det var virkeligt en super weekend vi var på!
Ellers har jeg egentligt ikke lavet så meget. Eller startede faktisk til guitar i går – noget jeg har ville i lang tid, og engeligt fik muligheden nu! Så har fået en KANON lærer, og så er det ellers bare at komme i gang :)
Jeg har det rigtigt rigtigt godt i denne familie nu, så det er vel egentligt hvad det komemr an på. Godt nok skal jeg op kl, 6.30am for at tage et bad, barbere, morgenmad, lave frokost og derefter en time med bus og tog for at komme i skole, men overlever nok. Som sagt har jeg sidste skoledag på onsdag, så der er kun en enkelt uge jeg skal overleve på denne måde.
Jeg håber alle der hjemme har det rigtigt godt, og at I da lige vil smide en lille kommentar her eller sende mig en e-mail.
Rigtig mange kiwi hilsner
Kiora
\\Simon